Anmeldelse af kunsten at græde i kor

For at kunne kommentere skal du logge ind eller oprette en profil. Denne indsigtsfulde fortælling udspringer af en usædvanlig form for weekendhygge i en indnemissionsk, sønderjysk families kreds. De fremfører en blanding af populære sange, både tyske og danske, og kulminerer altid i følelsesladede ballader, der ofte udløser gråd blandt deltagerne.

De omfavner hinanden med tårer i øjnene, og oplever en dyb tilfredsstillelse. Handlingen foregår i 1960'erne. Bogen er fortalt af familiens yngste medlem, en dreng på 11 år, der beskriver sin far, en exceptionel taler med en særlig evne til at fremmane følelser, især under begravelser. Hans ord har en kraftfuld virkning, der kan bringe selv stædige mænd til tårer over en gravsten.

Drengen deltager aktivt i at forstærke denne effekt, ved at anvende en subtil teknik - at lade hovedet falde til siden og undgå at blinke i længere tid - hvilket får en enkelt tåre til at trille ned ad hans kinder. Familiens ismejeri, drengens fars virksomhed, kæmper økonomisk. Han observerer, at en stigning i kundetilstrømningen efter en vellykket begravelse giver et midlertidigt økonomisk boost.

Drengen reflekterer over, hvordan han kan generere flere begravelser. Han diskuterer sine tanker med sin storesøster, Sanne, der ofte tilbringer tid på sofaen i stuen sammen med faderen. Drengen er uvidende om de underliggende problemer og opfordrer Sanne til at søge trøst hos faderen, når han er utilfreds, da han er villig til at gøre alt for at berolige ham.

Han lider af "psykiske nerver" og truer med at tage sit eget liv. Sanne reagerer med særheden og bliver henvist til en læge, der ordinerer medicin. Situationen forværres, og hun ender med at blive indlagt på et sindssygehospital, Augustenborg. Moderen fremstår som en passiv figur, der undgår at engagere sig i familiens turbulente situation.

Drengen føler sig som den naturlige leder og forsøger at bringe orden i kaosset. Bogen er karakteriseret ved sin unikke fortællestil, hvor historien er fortalt direkte fra drengens perspektiv. Den præsenterer en tragikomisk skildring af en lille, provinsiel families liv, der er præget af uregelmæssigheder, men formidlet med en finurlig og humoristisk tilgang.

Læseren bliver underholdt af drengens usædvanlige logik, hans naivitet og hans ofte fejlagtige fortolkninger af omstændighederne, hvilket i høj grad overdøver den barske realitet af den barndom, han oplever. Fortællingen er fremragende udført. En stor del af stoffet er baseret på personlige erindringer, men Erling Jepsen formår at præsentere historien med en lethed og en ubesværet tone, uden at lade bitterhed eller had præge fortællingen.

Hvis du nød 'Angelas aske', vil du sandsynligvis også finde denne bog engagerende. Den anvender den samme afvæbnende humor til at skildre en trist og ofte ubehagelig barndom.