Arbejdsskade mengrad tabel

Varigt mén - Definition Betegnelsen "mén" defineres inden for forsikringsmedicin som en lægefaglig vurdering af de daglige gener i en persons livsførelse, som en skade har forårsaget. Hvordan bestemmes graden af varigt mén? Graden af varigt mén fastslås på baggrund af skadens medicinske karakter og omfang, samt med hensyntagen til de ulemper, skaden har medført i den skadelidtes personlige livsførelse.

De vanskeligheder, en skade medfører, bedømmes generelt på samme måde, uanset erhverv, alder, køn, indkomst og lignende, idet ulempen ved en given skade grundlæggende anses for at være identisk for forskellige individer. Vurderingen af varigt mén tager udgangspunkt i følgerne af en skade. Som hovedregel spiller det ingen rolle for vurderingen, hvordan det varige mén er opstået.

For eksempel er det irrelevant, om smerter i ryglænden skyldes mange års tunge løft eller et slag mod ryggen. Varighed Et varigt mén kan som udgangspunkt først konstateres, når helbredstilstanden er stabiliseret. Dette indebærer, at tilstanden ikke forventes at forbedres, hverken af sig selv eller gennem behandling.

Følgerne af en skade vil ofte først være permanente flere måneder efter selve skaden. Tidspunktet for denne stabilisering vurderes i hvert enkelt tilfælde. Fastlæggelse af ménprocent Et varigt mén fastsættes typisk ved hjælp af procenterne 5, 8, 10, 12, 15, 18, 20, 25, 30, 35, 40, 45 og derfra stigende i intervaller på 5 procent, op til en samlet procentdel. Den maksimale ménprocent er normalt procent.

I helt usædvanlige situationer kan et varigt mén vurderes til procent. Dog kan ménet ikke fastsættes til , eller procent. Ændring af varigt mén Ved en revurdering af varigt mén i en tidligere afgjort sag, skal det undersøges, om der er sket en forværring af det varige mén. En forværring kan i sig selv udgøre en "afvigende procent", for eksempel 2 - fra 8 til 10 procent, eller 3 - fra 5 til 8 procent.

Hvis den oprindelige afgørelse var under 5 procent, vil man vurdere, om forværringen har resulteret i, at det samlede mén nu er på 5 procent eller mere. Vejledende normaltabel - méntabel Tabellen er en vejledende normaltabel, hvilket betyder, at man normalt vil følge de angivne satser, men kan afvige fra dem, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Satserne i tabellen kan justeres ved enten at vurdere ménet til en højere eller lavere værdi end den, der er angivet i tabellen.

Det har ikke altid været muligt kun at fastsætte én ménprocent for en skade. Derfor er der i visse tilfælde angivet intervaller, og i enkelte tilfælde er det angivet, at ménet er mindre end eller lig med en bestemt værdi. Dette giver mulighed for variationer og sikrer fleksibilitet i de individuelle vurderinger. Afvigelse fra tabellen Hvis en eksisterende sygdom, som ikke har nogen forbindelse til arbejdsskaden, medfører, at arbejdsskaden får usædvanlige konsekvenser, vil dette indgå i vurderingen af ménprocenten.

Tab af specifikke evner Kun i særlige tilfælde, hvor skaden har medført specifikke vanskeligheder i dagligdagen som følge af tab af særlige færdigheder, vil der være grundlag for at fravige méntabellen. Vurdering af varigt mén Tabelbaseret vurdering af varigt mén Tabelbaseret vurdering af varigt mén anvendes, når skadens følger direkte fremgår af tabellen. Ménprocenten vurderes i overensstemmelse med den angivne ménprocent i tabellen.

Den samme tekst til beskrivelse af ménet, som er angivet i tabellen, vil blive anvendt. Ikke-tabelbaseret vurdering af varigt mén Ved ikke-tabelbaseret vurdering af varigt mén anvendes et skøn i følgende situationer: Når skadens følger ikke direkte fremgår af méntabellen. Hvis skadens følger slet ikke er medtaget i méntabellen. Hvis der er flere skader. Når der er tale om en skade, der omfatter flere af de områder, der er fastsat procenter for i méntabellen, sker der ikke automatisk en fuldstændig sammenlægning af de forskellige procenter.

Den samlede ménprocent vil blive fastsat efter et skøn, hvor det samlede funktionsniveau vurderes. Ved flere skader forstås i denne sammenhæng, at der i samme sag skal vurderes mere end ét varigt mén. Forudbestående sygdom forværrer skadens følger Hvis de medicinske konsekvenser af en arbejdsskade forstærkes på grund af en eksisterende invaliditet eller et handicap, som den skadelidte allerede havde, kan der være grundlag for at fastsætte en højere ménprocent end den, der fremgår af méntabellen.

Ved afgørelsen om fradrag vil man overveje, om der skal fastsættes en samlet ménprocent og derefter skønsmæssigt fastsættes en procent for den del af ménet, der skyldes skaden, eller om den forudbestående skade eller sygdom helt kan ses bort fra ved fastsættelsen af ménet for skaden. Traumets eller påvirkningens alvorlighed Traumets eller påvirkningens alvorlighed og den tidsmæssige og medicinske sammenhæng.

Fastlæggelsen af et varigt mén vil i et vist omfang afhænge af, hvor alvorligt traumet eller påvirkningen har været. Den tidsmæssige og medicinske sammenhæng mellem en skade og en påvirkning vil indgå i vurderingen af det varige mén. Den tidsmæssige sammenhæng Den tidsmæssige og medicinske sammenhæng mellem en skade og en påvirkning vil indgå i vurderingen af det varige mén.

Reglen om "parrede organer" Ved en arbejdsskade på et af de såkaldte parrede organer, for eksempel øjne, høreorganer, lunger og nyrer, vil ménet blive beregnet efter ménprocenterne i tabellen. Højre- og venstrehåndet Hvor der i méntabellen er angivet forskellige satser for højre og venstre, gælder satserne for højrehåndede. Der er således en skelnen mellem den dominerende og ikke-dominerende hånd.

Hvis den skadelidte er venstrehåndet, vurderes denne hånd som den dominerende.